Godt for krop og sjæl
Yoga for begyndere er en træningsform, der egner sig godt til alle, uanset erfaring, niveau, alder og køn. I yoga er formålet ikke at øge konditionen eller at få større muskler, men derimod at gøre musklerne smidige og stærke samt at opnå en indre ro.
Yoga betyder ’forene’ og stammer fra Indien, hvor det er blevet udøvet i flere tusinde år. I sin oprindelige form, er formålet med yoga at arbejde med krop og sind og disses svage punkter for til sidst at opnå det højeste trin og på den måde forenes med universelle energier.
I dag dyrkes der dog yoga af mange forskellige årsager, og mange bruger yoga som en fast træningsform for at blive stærkere og smidigere.
Med tiden er der også blevet udviklet mange forskellige former for yoga, hvor man i den grad kan få sved på panden og ømme muskler. Derfor kan du også finde mange forskellige hold med yoga for begyndere til øvede i de fleste fitness- og motionscentre.
Her har vi samlet blot et udpluk af dem.
- Arial-yoga: yogaøvelser i luften
- Acro-yoga: partner yoga med akrobatiske øvelser
- Ashtanga-yoga: udholdenhedsyoga med fokus på åndedræt
- Hatha-yoga: Yogastillinger, hvor målet er at få krop og sind i ro
- Hot–yoga: Yoga i et 37 graders varmt lokale for at øge forbrændingen og smidigheden
- Power-yoga: høj itensitet, hvor man glider fra stilling til stilling
- Yin-yoga: Øvelser, der holdes i lang tid for at strække ud og afspænde
Hvordan foregår yoga for begyndere?
Yoga for begyndere foregår oftest på en måtte på gulvet uden brug af yderligere hjælpemidler. Til en yogatime er der stor fokus på åndedrættet, så hjernen og kroppen får den nødvendige ilt under øvelserne.
Nogle yoga-former og personlig træning benytter sig af klodser eller elastikker for at øge modstanden i de forskellige øvelser eller for at gøre bevægelsesbanen større. Desuden er noget af det vigtigste i yoga at lytte til kroppen for ikke at overanstrenge sig selv. Bevægelserne skal føles godt, og man skal være opmærksom på kroppens naturlige begrænsninger.
De fleste yogaøvelser udspænder og smidiggør musklerne, mens de mere fitnessprægede yogaformer også fokuserer på udholdenhed og at styrke musklerne.
Vil du vide mere om yoga for begyndere, er du velkommen til at kontakte Bettina på bho@etre.dk, der er indehaver af træningsstudiet être Pilates i Smørum. Her har hun kunder fra både Frederiksberg, København og omegn.
Tilmelding til nyhedsbrevet
Hold dig opdateret med information om Yoga og Pilates nyheder og øvelser, samt retreats og gode øvelser til hjemmetræning.