• Skip to primary navigation
  • Skip to content
  • Skip to footer

Pilates og yoga

Inspiration til Pilates & Yoga

  • Pilates
    • Pilates øvelser
  • Yoga
    • Yoga for begyndere
    • Yoga øvelser
  • Pilates for sportsfolk
    • Pilates for løbere
      • Løb og vejrtrækning
    • Pilates for golfspillere
    • Pilates for svømmere
  • Pilatestræning
    • Priser for privattimer
    • Om être Pilates
  • Retreat & træningsture
  • Om os
    • Nyhedsbrev
    • Persondatapolitik

SUP Pilates – sjov og udfordrende træning

[post_kommentar]

SUP Pilates og SUP yoga er blandt de sommertrænings former, som er begyndt at komme til Danmark. Den første gang jeg stødte på SUP (Standing Up Paddle) var ved Lake Tahoe i USA foråret 2013. Her blev jeg fascineret af den ro de padlende udstrålede, når de stående på et board padlede sig hen over søen.

De seneste par år har jeg også fulgt Rachel Brathen på Instagram og hendes Yoga studio Island Yoga på Aruba i Caribien. Det er nogle ganske skønne SUP Yoga billeder, som giver inspiration til at må prøve det.

Begge dele har gjort mig rigtig nysgerrig på både SUP Pilates og SUP Yoga.

Hvad er SUP Pilates?

SUP Pilates er Pilates, som laves på et paddle board på vandet. En både meditativ, sjov og udfordrende måde at dyrke Pilates på. SUP Yoga er helt det samme koncept, blot med Yoga på et board.

Der bruges et specielt paddle board, som er både stabilt og rimeligt stort. Boardet har en finne i den ene ende og der medfølger en paddel.

Enten laves der SUP Pilates lige det sted hvor SUP board lægges i vandet, og ellers padles der hen til det sted, som instruktøren har valgt.

Vi lagde boards ved strandkanten og padlede så hen et sted med knap så mange strandgæster. Her lagde vi til ved de bøjer og ankerne, som instruktøren havde anbragt. Herefter gik Pilates træningen så i gang. Med øvelser som hundred, roll up, spine twist, single leg stretch, dobbelt leg stretch osv, så kunne vi lave mange af de samme øvelser som på land. At lave swimming på tværs over et board var en sjov oplevelse.

Først ved udstrækningen blev begynderne udfordret og faldt i vandet. Men da vandet var klart og lavt, så kunne vi kun grine af den våde oplevelse.

Undervejs var der tid til at nyde lyden af vandet, og den stilhed som træning på vandet giver.

De hyppigste spørgsmål om SUP Pilates

Jamen hvad hvis jeg falder i vandet?
For det første, så laves der altid SUP Pilates på så lavt vand at alle kan bunde. For det andet, så skal du kunne svømme for at måtte deltage i Pilates på vandet.

Der ud over er der er en sikkerhedsrem, som sidder fast på Pilates boardet. Denne skal hæftes fast om anklen både på vejen frem til det sted hvor der laves aktiviteterne og på vejen tilbage. Skulle du falde i vandet på vejen, så flyder du ikke længere væk end boardet. Når du ankommer til det sted hvor der skal laves Pilates på board, så vil der oftest være et anker, som du sætter din ankelrem fast i. Dermed bliver boardet liggende samme sted på vandet, uanset antal bølger.

En god idé er på forhånd at spørge instruktøren om hvilke sikkerheds foranstaltninger der er.

Tag heller ikke ud på vandet og lav SUP Pilates hvis der er for meget blæst. Max 5m/sek for ellers går bølgerne lidt for højt på boardet når der skal laves balance øvelser.

Hvilket tøj har man på til SUP Pilates?
Hav tøj på som ikke suger vand, dvs. ingen bomuldstøj. Vælg noget sportstøj, som er svedabsorberende. Det kan klare en tur i vandet uden at suge en masse vand til sig. Ellers kan træningstøj fra TYR anbefales, det er speciel vandsportstøj. Jeg havde et par 3/4 lange Tyr leggins på samt en løbe top, og begge dele klarede fint en tur i vandet.

Husk masser af solcreme med høj faktor, da solen er skarp ude på vandet. Medbring evt et par solbriller eller en kasket, som kan skygge ansigtet for solen.

SUp Pilates

Reader Interactions

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Footer

Copyright © 2021 · Alle rettigheder tilhører Pilates og Yoga · Kontakt: mail@pilatesogyoga.dk ·